Torsdagsbøn

Årets torsdagsbøn-arrangementer afholdes den 2. og 4. torsdag i hver måned kl. 19.30-21.30. Mikael Larsen skriver:

Torsdagsbøn er for alle som vil bede for vores menighed, vores by og vores land. Vi mødes den 2. og den 4. torsdag i måneden kl.19.30 i KFUM huset. Der vil være et kort oplæg og så vil vi bede. Vi vil meget gerne integrere det profetiske i forbønnen, derfor vil vi være åbne for forskellige måder at udøve vores forbøn på.

Lad os sammen arbejde på at det ikke bliver et tørt bedemøde, men et møde hvor vi kan inspirere hinanden til også at bede derhjemme og et sted, hvor vi får tro til at bede for de emner som ligger os på sinde.

Mødet vil vare frem til kl.21.30. Alle er velkomne. Man er velkommen også selv om man kun kommer en gang i mellem. Selvom man måske føler man har et ansvar i denne forbindelse skal der være frihed til at blive hjemme. Vi kan let komme til at føle at vi bør gøre det ene og det andet, men lad ikke “bør” være drevet af dårlig samvittighed eller ønske om at behage hinanden, men alt “bør” skal være drevet at man ved i sit hjerte at dette er hvor jeg skal tjene denne torsdag.

Comments are closed.