Menighedsråd og Stab på inspirationstur til København
Hvert år mødes MR og Stab en weekend for inspiration, strategi, visioner og god tid til fællesskab. I november var vi i København, hvor vi besøgte nogle inspirerende kirker i håb om at blive udfordret på vores syn på hvordan man kan være kirke. Vi besøgte først Niels Nymann Eriksen i Apostelkirken på Vesterbro, som særligt har fokus på samarbejde med deres nærmiljø. Vi hørte hvordan kirken op igennem tiden har haft fokus på at lytte og engagere sig i nærmiljøets udfordringer og muligheder. Kirken har f.eks. været børnehave og nat-herberg i perioder hvor der var brug for det.
Dernæst besøgte vi Terese Møller i UngK. En folkekirkelig ungdomskirke som på en helt særlig måde samler unge, udefra deres egne initiativer. Præsterne er tilstede for at udfordre til refleksioner om tro og eksistens, og sætter rammen, så at alle initiativer kan pege opad og ind til fællesskab. Her er hver aktivitet er en gudstjeneste, selvom kirken ingen “almindelig” søndagsgudstjeneste har.
Søndag besøgte vi Vineyard på Frederiksberg. Her var vi med til deres gudstjeneste hvor gudstjenesteforløbet var noget anderledes end vores. Der lægges ud med lovsang og meddelelser, og holdes en længere kaffepause før prædikenen. Kirkerummet og deres måde at tale på fandt vi både kendt og ny, så her var også en del fine overvejelser for os hver især.
Spørg endelig de tilstedeværende om hvad deres oplevelser eller vigtigst inspiration har været. Fra MR, Johnny, Helena & Arne, Jakob A, Asbjørn & Joan og Pelle.
Stab stab: Birgitte & Øjvind, Morten, Tobias og Christie.