UngHygge
Hvad skal du
1. fredag i måneden?
UngeHygge er Aalborg Valgmenigheds samlingspunkt for unge. Vi mødes en gang om måneden for at spise og hygge os sammen. Der er ikke noget fastlagt program ud over aftensmad, så der er plads til spontanitet og tid til at se hinanden i øjnene. UngeHygge startede som et initiativ blandt de unge i kirken for at skabe et fast socialt samlingspunkt, hvor vi har tid til at tale sammen og finde på aktiviteter som et supplement til gudstjenesterne.
Vi har stort fokus på personlige relationer og fællesskab. Mød de unge til gudstjenesten hver søndag, så bliver du godt modtaget og introduceret til fællesskabet og UngeHygge!
Vi organiserer UngeHygge og andre aktiviteter blandt de unge i vores Facebook-gruppe og Messenger-chat. Tal med en af de unge eller kontakt Matthias Brejner Hansen på tlf. 42 72 73 61, så tilføjer vi dig!
Vi er omkring 15-20 personer hver gang i alderen 17-30 år. Nogle af os går på gymnasiet eller erhvervsuddannelserne, andre er studerende, og nogle er allerede færdiguddannede. Vi har mange forskellige personligheder, og der er stor rummelighed.
Velkommen til os!