Ressoucer til basisgrupper - Aalborg Valgmenighed

Bedeterningen

Bed i hverdagen

Her kan du se Aalborg Valgmenigheds bedeterning, som hjælper os med at bede sammen i hverdagen. Der er et overordnet tema for forbønnen til de fem hverdage.

Lectio Devina

Læs Bibelen langsomt – Lectio Divina

“De ord jeg har talt til jer, er ånd og liv” (Joh. 6,63).

“Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (Joh 20,31).

Lectio Divina betyder den hellige læsning eller den langsomme læsning, som fører til bøn. Det handler ikke om at læse objektivt og analytisk. Fokus er ikke at tilegne sig ny viden eller at læse meget. Derimod handler det om at læse lidt, være fordybet i det enkle, lytte og genkende Guds tale til os igennem ordene. På denne måde lader vi teksten ”gøre noget ved os” – man kan sige, at teksten skal “læse os” eller “sige noget om os”. Denne praksis kan være en enkel hjælp til at få en daglig rytme. Vi kan med Lectio Divina lære at lytte til Gud i tro på, at Han taler til os igennem Bibelen, og give gensvar i bøn.

Hele Bibelen kan læses som Lectio Divina, men et godt sted at begynde er Salmernes Bog. Der er tre enkle punkter, man kan følge.

1) LÆSNING – Læs salmen, langsomt og tydeligt (hvis man er flere, kan man skiftes til at læse den samme salme og lytte til hinanden).

2) LYTTE – Tænk og mærk efter om der er et specielt vers, en linje eller et ord, som vækker opmærksomheden, som særligt ”prikker” til dig. Prøv at forholde dig til hvilke tanker eller følelser, det vækker i dig. Hvorfor mon lige præcis dette vers eller den linje vækker noget i dig? Hvad minder Gud dig om og hvorfor lige nu?

3) GENSVAR I BØN – Formulér en bøn ud fra det, som teksten har virket, og derved lad læsningen føre til bøn. På denne måde er det muligt at vores liv, tale og bøn kan være et svar på det Gud allerede har talt til os igennem Bibelen. Vi kan have en tendens til at bede i “vi- og os-form”, derfor kan det være en god ide at formulere bønnen i “jeg-form” og bede specifikt.

Forslag til læsning

Salme 4; 5; 6; 8; 16; 19; 20; 22; 23; 24; 25; 26; 27; 28; 30; 32; 51; 62; 63; 84; 92; 119; 125; 127; 130; 131; 139; 143; 146
1. Mosebog – Historien om hvordan alting begyndte, forholdet mellem skaber og skabelse, Gud som grundlaget for alting og Hans planer med det skabte.
Matthæusevangeliet – Jesu undervisning om discipelliv, hvem var Jesus, hans budskab, liv, praksis og kald til efterfølgelse
Johannesevangeliet – En historie om Guds frelse og hvordan alt peger på, at denne frelse findes i Jesu liv, død og opstandelse
Paulus brev til Efeserne – Undervisning om Guds genoprettelse af alt i Kristus og Kirkens enhed som et resultat heraf.

Fortæl troshistorier

Fortæl jeres troshistorier

“Dette siger Herren: Stil jer ved vejene og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!” (Jer. 6,16).

“Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28,20).

”For i ham lever vi, ånder vi og er vi” (ApG. 17,28).

At fortælle vores troshistorie er en mulighed for at reflektere over de begivenheder og de personer, der har været med til at forme os og vores liv med Gud. Det er en mulighed for at genkende Guds nærvær og indgriben i vores liv. Gud er aldrig fjern eller fraværende i den verden, Han har skabt. Han er nærværende og aktiv i vores liv – også i tider, hvor vi ikke nødvendigvis har været bevidste om det! At fortælle troshistorier træner os i at se, hvordan Gud arbejder i os og i verden.

Der sker noget med os, når vi fortæller vores troshistorie, og når vi hører en andens. Hvis vi fortæller troshistorier i basisgrupperne kan vi opleve, at det kan bringe os tættere sammen, og at der kan opstå et dybere fællesskab og en større kærlighed imellem os. Vi kommer ganske enkelt til at kende og forstå hinanden bedre. Gennem fortællingen kan vi også få kastet lys over de personer i vores liv, som vi trænger til at blive forsonet med. I forbindelse med, at vi ser tilbage, så vil det også være en god idé at gøre status om, hvor vi er i dag, og til slut er det naturligt at se fremad – hvad drømmer vi om, og hvad længes vi efter som kristen?

Praktiske råd

Tag den tid, det tager! Sæt en aften af til hver person. Bed for den person, som har fortalt sin troshistorie. Den, der fortæller, skal fortælle og undlade at analysere (undgå ordet ”fordi”). Det er i orden for tilhørerne at stille uddybende spørgsmål, men undgå ”hvorfor” spørgsmål. Mens du fortæller, spørg da hele tiden dig selv ”Hvad angår det, jeg nu fortæller, min relation til Gud og mit liv med Ham?”, ”hvordan har det bidraget til at forme mit liv som en efterfølger af Ham?”

Guidende spørgsmål:

Hvordan kom du til tro?
Hvad kendetegner det miljø, du voksede op i, og som din tro voksede op i?
Hvilke forbilleder har du haft i dit kristenliv?
Hvorfor var/er de forbilleder?
I hvilken grad har din troshistorie været præget af tryghed, tvivl, krise, forandring, vækst eller stilstand? Hvilke begivenheder har påvirket din tro?
Hvordan vil du karakterisere dit trosliv, som det ser ud nu?
Hvilke personer er med på din trosvandring i dag og hvad kendetegner dem?
Hvad er dine længsler og forventninger for fremtiden?

Fader Vor

Bed med Fader Vor som inspiration

“Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: “Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det”” (Luk. 11,1)

“..Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det”” (Matt. 6,7-8)

Gud er interesseret i en relation med os. Livet handler om at lære at vandre med Gud, relatere til Ham og kommunikere med Ham. Da Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 6 lærer sine disciple at bede, viser Han dem, hvordan de skal vandre med Gud. Jesus lærte sine disciple “tro i praksis”, ved at de iagttog Jesus og lærte, hvordan Han selv levede i relation til Faderen. Denne relation og praksis med bøn lærte disciplene ud fra en enkel bøn med mange aspekter. Igennem seks sætninger kommer vi omkring alle områder af livet, hvor vi har brug for at inddrage Gud. Fadervor er delt op i seks bønner, der alle relaterer til vores liv. I det nedenstående er et eksempel på, hvordan Fadervor kan være en model og inspiration til vores bøn i praksis.

Fadervor som overskrift

Dette er en praksis, hvor de enkle bønner i Fadervor kan bruges, som overskrifter og inspiration for vores bøn. Et eksempel er, hvis vi beder for vores familie, så kan vi bruge: “Giv os i dag vort daglige brød”. Denne bøn danner overskrift for at bede særligt for Guds forsørgelse. Når vi ser vores familie under overskriften ”forsørgelse”, så kommer vi måske til at tænke på, at en i familien mangler arbejde, og vi kan bede konkret for det. På denne måde kan man bede igennem alle seks overskrifter, og lade det være en ramme for bønnen og inspiration til at bede for helt konkret områder eller situation.

Faderens væsen

“Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn”

Guds navn udtrykker Hans natur og karakter. Den mest grundlæggende måde, som Jesus viser os, hvem Gud er, er, at Han er vores far. Alle aspekter af Guds natur har udgangspunkt i det. Fadervor begynder med at bede vor himmelske Fader om at åbenbare sig selv for os, så vi må komme til at kende Ham mere og mere.

Faderens rige

”Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden”

At kende Guds natur er at kende hans vilje – f.eks. at Gud som forsøger, sørger for os! I takt med at vi lærer mere om Gud og Hans natur, så kan vi bede om at Hans Herredømme får mere plads i vores erfaring og tilværelse. Først og fremmest i vores personlige liv og der hvor vi lever – således at Gudsriget må bryde frem i verden.

Faderens forsørgelse

”Giv os i dag vort daglige brød”

Vi skal lære at kende Gud, som vores forsørger. Hvad enten det handler om det materielle eller åndelige “mennesket er ikke designet til at leve af brød alene”. Læg mærke til at bønnen om Guds forsørgelse har fokus på ”os” og ikke kun et individualistisk ”mig”. Vi må altid bede Gud om at møde de behov, som mennesker omkring os har.

Faderens tilgivelse

”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”

Fællesskabets tilgivelse af hinanden hænger sammen med fællesskabets omsorg for hinanden. At dømme andre eller os selv, giver ”anklageren” mulighed for at låse mennesker fast i et ”åndeligt fængsel”. Tilgivelse er en nøgle til menneskers frihed og essentielt for sunde relationer.

Faderens ledelse

”Led os ikke i fristelse”

Hele Fadervor har en tone af den åndelige kamp mellem lys og mørke. Gudsriget er ved at bryde igennem i det territorium, hvor fjenden holder til og ødelægger. Vi har brug for at bede om ledelse i vores liv og kamp mellem lys og mørke, så vi ikke bliver ”afledt”.

Faderens beskyttelse

”Fri os fra det onde”

Gud er vores Far, Konge, Forsørger, Tilgiver, Guide og Befrier. Bønnen ender hvor den begyndte, med at kalde på Gud og Hans indgriben – at Hans lys må skinne i mørket, og bevare os fra alt ondt.

Være, vokse, virke

Være, vokse, virke – karakter og dannelse

Mark 1,15: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet

Fil. 2,5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus

Et af de vigtigste områder for vores efterfølgelse, at vi lader vores sind, tanker og adfærd blive fornyet ud fra det forbillede og spejl, Jesus er. Spejlet finder vi i Bibelen, i at Helligånden ransager os og vi lader andre mennesker komme tæt på. Det er ikke noget nyt at bruge spørgsmål til at støtte og udfordre vores refleksion over livet. Refleksionsspørgsmål kan hjælpe os til at komme i kontakt med det, Gud minder os om. Når vi sætter fokus på livsstil og praksis, er der en fare for at ende i legalisme og moralisme – vores eget projekt med at retfærdiggøre os selv. Det er ikke hensigten med de nedeforstående spørgsmål. Formålet er derimod at støtte og udfordre os selv i en proces, som vi beder Helligånden om at lede os igennem. Det er Helligånden som ransager os, overbeviser os om synd, fornyer os og giver os frimodigheden til at træde ind i det, Gud kalder os til. Spørgsmålene er ligeledes en ramme for den praksis, vi har i vores basisgrupper, hvor vi ønsker at udvikle os og invitere til gensidig ansvarlighed. Målet er at se en sund vækst i Kristus.

Kort og godt kan spørgsmålene forenkles til: “Hvad oplever du, at Gud minder dig om for tiden, og hvad har du tænkt dig at gøre ved det i praksis?”

Inspiration til fremgangsmåde

Bed Helligånden om at ransage dit hjerte og lede dig igennem spørgsmålene.
Find det spørgsmål, som prikker til dig, dit liv, karakter og adfærd. Hvilket spørgsmål minder dig om et område i dit liv, som du skal tage ansvar for? Hvad er grunden til, at Gud minder dig om dette område?
Del dine overvejelser med din basisgruppe og lyt til deres input og erfaringer. Med udgangspunkt i det, du er blevet mindet om.
Hvordan vil du leve og gøre tingene anderledes fra nu af? Hvad kan hjælpe dig til at leve det ud?
Bed for hinanden.

Inspiration til spørgsmål

Være

Er jeg optaget af at disciple og lede andre?
Har min familie/kæreste/bofælle det godt og prioriterer jeg nok tid med dem?
Kommer jeg i seng til tiden, sover godt og står op til tiden?
Er der relationer i mit liv, hvor jeg oplever nederlag eller mangler integritet?
Er jeg ærlig overfor andre, og lader jeg dem komme tæt på mit liv for tiden?

Vokse

Oplever jeg mit forhold til Gud som en kamp eller et nederlag for tiden?
Nyder jeg at læse i Bibelen og bede for tiden?
Forvalter og bruger jeg mine penge på en måde, der ærer Gud?
Er jeg bevidst om mine afhængigheder og afguder, og hvordan jeg skal modstå dem?
Er jeg bevidst om hvorvidt jeg befinder mig i en tid med frugt eller beskæring?

Virke

Er jeg stolt over evangeliet eller er jeg skamfuld?
Er jeg bevidst om, hvem der er “fredens person” i min hverdag, beder jeg og vidner jeg for dem?
Tjener jeg andre, og investerer jeg i de vigtige relationer jeg har?
Bruger jeg tid og energi på noget, jeg dybest set ikke tror på?
Er der nogen omkring mig som jeg kritiserer, er irriteret over eller behandler med foragt?

Prædikener

Til basisgruppeledere

Tak, at du har sagt ja til at lede en basisgruppe i Aalborg Valgmenighed. Her er en kort indføring i, hvad du som leder har ansvar for. Alle klynger og basisgrupper i Aalborg Valgmenighed, har en leder. Det har vi, fordi vi ønsker at være bevidste om, hvad vi gør, og fordi vi tror, det er vigtigt, at der er en kontakt mellem de enkelte basisgrupper og kirken. Som leder er du knyttet til koordinatorerne for basisgruppe-området, Birgitte og Øjvind Thomasen.

Lederens rolle

Lederen er ikke den, der ved det hele, det er ikke den åndelige superhelt, og det er ikke den der skal påtage ansvar for alt der skal ske en aften. Lederen skal sætte folk i gruppen i spil. Lederen har ikke ansvar for indhold, men for at give hele gruppen medansvar for indhold.

Det forventes at lederen sørger for at basisgruppen bygger på og lader sig forme af kirkens værdier, at der sættes nogle rammer for møderne, samt at man deltager til Fokus, som er Aalborg Valgmenigheds forum for ledere med tre samlinger pr. semester. Det er desuden lederens ansvar, at der bliver skabt nogle gode rammer for fællesskabet. Her er nogle spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte rammerne (inddrag evt. hele basisgruppen)

Praktisk:

Hvem er det, der skal være med i basisgruppen?
Hvornår, hvor ofte og i hvor lang tid skal vi mødes i basisgruppen?

Indholdet:

Hvordan kan vi udfordres til at række ud?
Hvilke åndelige gaver ønsker vi at vokse i?
Hvordan er vi sammen i Guds nærvær?

Vi vil foreslå, at i som basisgruppe genovervejer disse spørgsmål mindst hvert halve år for at sikre, at I stadig vandrer i den retning, I gerne vil. Overvej f.eks. ”er der andre der skal være med? ”, ”skal vi mødes i længere eller kortere tid ad gangen?”, ”bliver vi udfordret nok til at række ud?” mm.

Fokus

Alle ledere i Aalborg Valgmenighed er inviteret til Fokus-aftnerne i kirken, der holdes 3 gange per halvår. Fokus-aftnerne er stedet, hvor vi som ledere kan blive udrustet, udfordret og vokse i vores lederskab og som mennesker. Det er også stedet, hvor du kan mødes med andre basisgruppeledere bl.a. for at dele erfaringer, udfordringer og glæder fra din basisgruppe. Fokus-aftnerne giver altså mulighed for udvikling, for dig som person, det giver input til din basisgruppe, og det er med til at løfte os op som kirke.

Faste

Ind imellem kommer fasten…

Det er ikke sandt, at julen varer lige til påske. Ind imellem kommer fasten nemlig, og den begynder altid askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavnssøndag. På denne dag er der ca. 40 dage til påskelørdag (hvis man fraregner søndagene, som ikke er fastedage), og disse 40 dage er i den kristne tradition den store fastetid. Askeonsdag inviteres du til en kort aftenandagt i Aalborg Valgmenighed kl. 20.00, hvor vi sammen vil gå ind i fastetiden. Her vil man kunne få tegnet et askekors i panden som et synligt symbol på:

1) At vi er støv og skal dø¸
2) At vi tilhører Kristus.

Formålet med fasten er i den protestantiske kirke ikke at gøre bod for synd, men fastens mål er fornyelse af livet. Fastetiden er en tid, hvor man på en særlig måde forbereder sig på at modtage opstandelsens livskraft, og den er derfor tæt knyttet til påsken. Den kristne Gud, som vi må¸der i Jesus, er en Gud, der lader sig standse og forstyrre af det enkelte menneske. Fastetiden er en tid, hvor vi som enkeltpersoner og fællesskab øver os i at lade os standse og forstyrre af Gud. At rette vores opmærksomhed mod ham.

Faste er ikke selvplageri. Det er en hjælp til at se klart, til at fordybe sig i bønnen, til at skelne mellem det gode og det onde og modtage Guds nåde. Det er en konkret omvendelsespraksis, hvor man giver afkald på noget i sit liv for at gøre sig fri af den magt, som det gamle liv udøver på os. Vi er vant til at give vores krop og sjæl næring i form af mad, drikke, underholdning, selskab, sex m.m. Når vi holder den næring tilbage til områder af vores liv, vil begæret vågne og kræve vores opmærksomhed. At undlade at følge denne impuls er at faste. Det har i historien vist sig at have en sælsom gennemslagskraft, når kristne faster (hvilket også Luther erfarede). Ikke for at opnå noget eller overtale Gud til at give os noget, men for at søge ind i fællesskabet med Gud. Præsterne Morten Munch og Peter Dyhr skriver:

“Det er Guds nærhed og Guds fællesskab, som er målet med fasten…faste kan bringe gennembrud i den åndelige verden, som ikke kan ske almindeligvis. Det er en af Guds måder at velsigne os på og det at faste trænger til en fornyelse ind i vores tid og menighedsællesskab.”

Hvis du har lyst til at overveje en konkret fastepraksis, kan du måske finde inspiration i nedenstående fil. Hvis du gerne vil have nærmere rådgivning omkring den konkrete fastepraksis, er du velkommen til at kontakte præsten.